AAS - Aarhus Swim Strategi - Vision - Målsætning og værdier
Sammen når vi toppen
- Aarhus Swim (AAS) svømmeklub vil være det foretrukne svømmemiljø i (øst)jylland.
- Vi vil skabe et attraktivt og seriøst talent- og elitemiljø og skabe en tradition og kultur, hvor vi fastholder svømmere hele livet.
- AAS vil skabe svømmere, som markerer sig både nationalt, internationalt og deltager på det danske landshold til EM, VM og OL.
- AAS skal være et sted hvor svømmere, trænere og familier har glæden ved at komme til såvel træning som til stævner og hvor alle støtter hinanden.
Svømmer for livet
- I AAS vil vi skabe et attraktivt og målrettet svømmemiljø, med individuelt tilpasset træning, der udfordrer og motiverer den enkelte svømmer, til at yde sportslige præstationer på nationalt og internationalt niveau.
- I AAS opbygges venskaber nedefra og på tværs af hold og alder, dette gøres ved fælles arrangementer, samt mentorordning af svømmere imellem.
- I AAS har vi fokus på det sociale aspekt og vil skabe en klub, hvor der er plads til alle.
Talentudvikling i AAS de næste 5 år
- Svømmere i AAS skal have tid til at udvikle sig på lang sigt, indenfor rammerne af holdene.
- En "svømmeskoleschef" vil på sigt tage hånd om udviklingen i de 4 svømmeskoler; IF Lyseng, VIK Skovbakken, HEI og IHF.
- Derved skabes der ensartethed i udviklingen fra svømmeskolen og til konkurrenceafdelingen.
- I AAS vil der blive stillet krav til den enkelte svømmer, og give svømmerne udviklingsmuligheder, samt alternative veje, de kan gå med deres svømmefærdigheder.
- Fællestræning for alle hold i AAS og svømmere fra klubbernes talenthold, vil give bedre mulighed for både at udvikle venskaber og forbedre træningsmetoderne.
Værdier
- I AAS har vi dedikerede svømmere som respekterer hinanden, og tager ansvar for egen træning og individuelle mål.
- I AAS bestræber vi os på at have en god balance mellem skole og svømning.
- I AAS har vi kvalificerede og engagerede trænere.
- I AAS har vi tillid til hinanden svømmere, trænere og forældre imellem, vi har fokus på en god fornuftig dialog med hinanden.
- I AAS er det vigtigt at have godt forældre opbakning til svømmernes daglige træning og stævner.
- I AAS står vi sammen som en klub, og er stolte af at være en del af et større startfællesskab.
- I AAS lægger vi vægt på at have et godt socialt miljø, hvor det er sjovt og rart at være svømmer.
Vi er stolte over at være en del af AAS - Aarhus Swim
Har vi blødt? - Har vi svedt? - Har vi grædt?
Vil vi sejre?
Hvem er vi? - Hvem er vi?
Aarhus Swim - Aarhus Swim
3-4
Go Aarhus
3-4
Go Aarhus