Aarhus Swim K2 (AAS2)
Om holdet
K2 er andetholdet i Aarhus Swim.
Holdet er samlingspunktet for Aarhus Swims fire klubber. Der trænes altid fælles med fælles program
og træningsplan.
Svømmere på AAS2 undervises og trænes med henblik på klargøring af fysiske og mentale
kapaciteter mod en mulig oprykning til AAS1. Kun udvalgte svømmere får tilbudt at rykke op på
AAS1-holdet.
Træningsplanen er opbygget efter dansk svømmeunions mesterskabsstruktur for årgangssvømmere.
Som forælder og svømmer på AAS2 vil I blive mødt med øgede forventninger og krav i forhold til
på AAS3. Træningen er mere målrettet og seriøs end tidligere, med fokus på individets træningsmæssige målsætning. Der vil fortsat blive arbejdet med tekniske færdigheder med mere individuel fokus.
Intensiteten under træning vil stige og den generelle træningsmængde øges. Alle svømmere på AAS2
vil desuden blive oplært i styrketræning. Svømmerne på AAS2 skal vise ansvar og engagement
for egen træning og vise tydelig commitment til sin svømning.
Svømmere på AAS2 vil blive præsenteret for kravtidsmodellen for nationale stævner.
Der er for AAS2-svømmere desuden et krav om deltagelse på henholdsvis seks træningspas om ugen for 1.-års-svømmere
og syv træningspas om ugen for 2.-års-svømmere.
Læs mere om holdet herunder.
Kontakt
Ved kommentarer eller spørgsmål angående AAS2 bedes du kontakte holdets træner på:
Forventninger til svømmerne
- Svømmerne skal vise engagement i træning.
- Svømmerne skal træne seriøst og målrettet.
- Svømmerne skal tage ansvar for egen læring og egen træning.
- Svømmerne skal selv kontakte træneren ved afbud og selv finde alternative træningsmuligheder.
- Svømmerne skal prioritere træning og stævner og deltage i planlagte aktiviteter for holdet.
- Svømmerne skal holde fri fra stævner og træningslejre ved sygdom før og under.
Forventninger til forældrene
- Forældre til svømmere på AAS2 skal være uddannede som minimum modul 2 official.
- Forældre skal give arbejdsro til svømmere og trænere.
- Alt svømmeteknisk og træningsmæssigt feedback, til både stævner og træning, skal foregå mellem svømmer og træner.
- Forældre skal kontakte træneren ved spørgsmål, men skal overlade ansvaret for træningsmæssige spørgsmål til svømmeren.
Læringsmål
- At opbygge og øge svømmerens kondition og styrke
- At oplære svømmeren i brugen af styrketræningsfaciliteter
- At videreudvikle svømmerens kompetencer i alle fire stilarter
- At videreudvikle svømmerens kompetencer inden for skills: starter, vendinger og undervandsarbejde
- At oplære svømmeren i mentaltræningsværktøjer til dagligt brug
- At øge svømmerens kompetencer i race-taktikker til stævner
- At svømmeren svømmer alle discipliner og distancer til stævner henover en hel sæson
Træningsmængde
Svømmere på AAS2 forventes at træne seks træningspas om ugen for 1.-års-svømmere og syv træningspas om ugen for 2.-års-svømmere, herunder vil der desuden være styrketræning og drylandtræning.
Træningspassene skal være fordelt med minimum en træning hver dag, med undtagelse af søndag.
Det forventes, at svømmerne selv finder et alternativt træningspas eller -tidspunkt, såfremt man er fraværende til en træning af anden grund end sygdom.
Du finder træningstider her:
Træningstider AAS2
Forventet udstyr
Det forventes, at svømmere på AAS2 har følgende udstyr klar til alle træninger:
- Dragshorts
- Lille plade
- Lille pullbouy
- Snorkel
- Finner
- Finger padler
- Hånd padler
- Lange sokker til vand- og landtræning
- Elastik til benene (Der kan benyttes ½ cykelslange)
Stævnetilmelding og løbsvalg
Der vil til hvert stævne blive udsendt en invitation til alle tilmeldte svømmere på holdet. Her vil der være link til tilmelding af stævner.
Løbene aftales med træneren fra gang til gang.
Svømmere på AAS2 forventes at svømme varierede distancer og discipliner, og derfor vil det altid blive prioriteret at svømme medley-løb og nye løb samt -distancer.
Der svømmes altid minimum ét medley løb til alle stævner.
Husk, at du kun modtager stævneinvitationer, såfremt du er tilmeldt AAS2 via Lysengs hjemmeside. Du finder linket nederst på siden.
Oprykning til AAS1
Svømmerne vil løbende henover sæsonen blive vurderet ifm. eventuel oprykning til AAS1. Svømmerne vurderes bl.a. på:
- Niveauet ift. svømmerens alder
- Fremmøde og træningsmængde
- Engagement, motivation og målsætning
Cheftræneren og AAS2-træneren vil kontakte svømmere, som skal tilbydes oprykning og her lave en individuel aftale om fremtidig forløb i oprykningen.
Mængden af svømmere, der tilbydes oprykning, er afhængig af træningspladsen på AAS1 og AAS1 Elite. Alle svømmere kan ikke forventes at blive tilbudt en oprykning. Det vil altid være en subjektiv vurdering fra cheftræneren og AAS2-træneren.
ESAA-ansøgning
Ønsker du at ansøge til en ESAA-uddannelse, kan du læse mere om proceduren i Aarhus Swim her:
ESAA-ansøgningsprocedure
Tilmelding
For at tilmelde dig AAS2 skal du først tilmelde og betale på din hjemklubs hjemmeside.
Herefter skal du sørge for at tilmelde dig AAS2 via Lysengs hjemmeside, også selvom at du er fra Lyseng Svømmeklub, da vi via denne tilmelding udsender vigtige informationer, heriblandt info om stævner og aktiviteter.
Tilmelding til info-hold sker her: Tilmelding