Aarhus Swim K2 (AAS2):
Om holdet:
Andet holdet i Aarhus Swim.
Holdet er samlingspunktet for Aarhus Swims fire klubber. Der trænes altid fælles efter med fælles program og træningsplan.
Svømmere på AAS2 undervises og trænes med henblik på klargøring af fysiske og mentale kapaciteter mod en mulig oprykning til AAS1. Kun udvalgte svømmere får tilbudt at rykke op på AAS1 holdet.
Træningsplanen er opbygget efter dansk svømmeunions mesterskabsstruktur for årgangssvømmere.
Som forælder og svømmer på AAS2 vil i blive mødt med øgede forventninger og krav end på AAS3. Træningen er mere målrettet og seriøs end tidligere, med fokus på individets træningsmæssige målsætning. Der vil fortsat blive arbejdet med tekniske færdigheder med mere individuel fokus. Intensiteten under træning vil stige og den generelle træningsmængde øges. Alle svømmere på AAS2 vil desuden blive oplært i styrketræning.
Svømmerne på AAS2 skal vise ansvar og engagement for egen træning og vise tydelig commitment til sin svømning.
Svømmere på AAS2 vil blive præsenteret for kravtidsmodellen for internationale stævner.
Læs mere om holdet herunder.
Kontakt:
Ved kommentarer eller spørgsmål angående AAS2 bedes du kontakte holdets træner på:
Forventninger til svømmere og forældre:
- Forældre til svømmere på AAS2 skal være uddannede som minimum modul 2 official.
- Forældre skal give arbejdsro til svømmere og trænere.
- Alt svømmeteknisk og træningsmæssigt feedback, til både stævner og træning, skal foregå mellem svømmer og træner.
- Forældre skal kontakte træneren ved spørgsmål, men skal overlade ansvaret for træningsmæssige spørgsmål til svømmeren.
- Svømmere skal vise engagement i træning.
- Svømmere skal træne seriøst og målrettet.
- Svømmere skal tage ansvar for egen læring og egen træning.
- Svømmeren skal selv kontakte træneren ved afbud og selv finde alternative træningsmuligheder.
- Svømmere skal prioritere træning og stævner og deltage i planlagte aktiviteter for holdet.
- Svømmere skal holde fri fra stævner og træningslejre ved sygdom før og under.
Læringsmål:
- Opbygge og øge svømmerens kondition og styrke.
- Oplære svømmeren i brugen af styrketræningsfaciliteter.
- Videreudvikle svømmerens kompetencer i alle fire stilarter.
- Videreudvikle svømmerens kompetencer indenfor skills; Starter, vendinger og undervands arbejde.
- Oplære svømmeren i mentaltrænings værktøjer til dagligt brug.
- Øge svømmerens kompetencer i race-taktikker til stævner.
- Svømmeren svømmer alle discipliner og distancer til stævner henover en hel sæson.
Træningsmængde:
Svømmere på AAS2 forventes at træne minimum seks træningspas om ugen, herunder vil der desuden være styrketræning og drylandtræning.
Træningspassene skal være fordelt med minimum en træning hver dag, med undtagelse af søndag.
Det forventes at svømmerne selv finder alternativ træningspas eller -tidspunkt, såfremt man er fraværende til en træning af anden grund end sygdom.
Du finder træningstider her:
Træningstider AAS2
Forventet udstyr:
Det forventes at svømmere på AAS2 har følgende udstyr klar til alle træninger:
- Dragshorts
- Lille plade
- Lille pullbouy
- Snorkel
- Finner
- Finger padler
- Hånd padler
- Lange sokker til vand- og landtræning
- Elastik til benene (Der kan benyttes ½ cykelslange)
Stævnetilmelding og løbsvalg:
Der vil til hvert stævne blive udsendt en invitation til alle tilmeldte svømmere på holdet. Her vil der være link til tilmelding af stævner.
Løbene aftales med træneren fra gang til gang.
Svømmere på AAS2 forventes at svømme varierede distancer og discipliner, og derfor vil er altid blive prioriteret at svømme medley løb og nye løb samt -distancer.
Der svømmes altid minimum ét medley løb til alle stævner.
Husk at du kun modtager stævneinvitationer, såfremt du er tilmeldt AAS2 via Lysengs hjemmeside. Du finder link nederst på siden.
Oprykning til AAS1:
Svømmerne vil løbende henover sæsonen blive vurderet ifm. Eventuel oprykning til AAS1. Svømmerne vurderes bl.a. på:
- Niveauet ift. svømmerens alder.
- Fremmøde og træningsmængde.
- Engagement, motivation og målsætning.
Cheftræneren og AAS2 træneren vil kontakte svømmere, som skal tilbydes oprykning og her lave en individuel aftale om fremtidig forløb i oprykningen.
Mængden af svømmere der tilbydes oprykning er afhængig af træningspladsen på AAS1 og AAS1 Elite. Alle svømmere kan ikke forventes at blive tilbudt en oprykning. Det vil altid være en subjektiv vurdering fra cheftræneren og AAS2 træneren.
ESAA-Ansøgning:
Ønsker du at ansøge til en ESAA uddannelse, kan du læse mere om proceduren i Aarhus Swim her:
ESAA ansøgningsprocedure
Tilmelding:
For at tilmelde dig AAS2, skal du først tilmelde og betale på din hjemklubs hjemmeside.
Herefter skal du sørge for at tilmelde dig AAS2 via Lysengs hjemmeside, også selvom at du er fra Lyseng Svømmeklub, da vi via denne tilmelding udsender vigtige informationer, heriblandt info om stævner og aktiviteter.
Tilmelding til info-hold sker her: Tilmelding