Aarhus Swim K3 (AAS3):

Om Holdet:ValleCup 2019 Grindsted th

Tredjeholdet i Aarhus Swim.
Holdet er opdelt i fire hold med hjembase i hver af de fire klubber. Hvert hold har egne trænere, træningstider og -steder. Trænergruppen i Aarhus Swim har i fællesskab udarbejdet og aftalt fælles læringsmål og retningslinjer for alle AAS3 hold.
Holdet består primært af svømmere i ældste børne gruppe og yngste årgangsgruppe, fastsat efter gældende gruppering fra Dansk Svømmeunion.
Vi anbefaler at svømmere på AAS3 ved siden af svømningen også dyrker andre sportsgrene.

Svømmere på AAS3 undervises og trænes med henblik på at klargøre til mulig oprykning til AAS2. Kun udvalgte svømmere får tilbudt oprykning til AAS2. Antallet af tilbudte oprykning per sæson er afhængig af antallet af tilgængelige pladser på AAS1 og AAS2. Læs mere om oprykning nederst på siden.

Som svømmer og forælder på AAS3 vil man blive mødt med øgede forventninger og krav end tidligere. Forældre forventes at hjælpe som bl.a. official eller andre opgaver i klubberne.
Der er forventning om at svømmere deltager i stævner og aktiviteter der er planlagt i Aarhus Swim-regi.

Træningsplanen er udarbejdet med formål om at arbejde med tekniske færdigheder i alle stilarter, samt at øge nødvendige kapaciteter til at klare niveauet på AAS2. Alle svømmere på AAS3 er medley svømmere, og der skal svømmes medley til alle stævner. På AAS3 på Fastskin og konkurrencedragter kun benyttes til kvalifikationsstævner. Til alle andre stævner skal der benyttes træningsdragter.

Kontakt:

Ved kommentarer eller spørgsmål angående AAS3 holdene bedes du kontakte AAS2 træneren på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Ved dagligdags beskeder, heriblandt afmelding til træning skal du kontakte holdets daglige træner.

Forventninger til svømmere og forældre:

  • Forældre til svømmere på AAS3 skal være uddannede som minimum modul 2 official.
  • Forældre skal give arbejdsro til svømmere og trænere.
    • Alt svømmeteknisk og træningsmæssigt feedback, til både stævner og træning, skal foregå mellem svømmer og træner.
  • Der spises ikke slik og sodavand til stævner og træningslejre.
  • Det forventes at der gives besked ved afbud til træning.
  • Det forventes at svømmere deltager i stævner.
    • Svømmere skal altid svømme medley til alle stævner.
    • Svømmere skal altid svømmere forskellige distancer.
  • Svømmere har henover en sæson svømmet følgende løb til stævner:
    • Fri: 50-400m
    • Ryg: 50-200m
    • Bryst: 50-100m
    • Fly: 50-100m
    • Medley: 100-200m

Læringsmål:

  • At give svømmeren grundlæggende viden og forståelse for teknik i alle svømningens stilater (Crawl, Ryg, Bryst, Fly, Medley).
  • At give svømmeren grundlæggende viden og forståelse for ”skills” i svømning, herunder startspring og vendinger.
  • At skabe en ”svømmers identitet”, hvor man ikke længere ”går til svømning”, men ”er svømmer”.
  • At give svømmeren kendskab og forståelse for træningsprincipperne i Aarhus Swim.
  • At give svømmeren kendskab og benyttelse af grundlæggende målsætning og evaluerings redskaber til træning og stævner.
  • At give svømmeren grundlæggende viden og forståelse om ernæring og hydrering til stævner og træning, samt træningslejre.
  • At øge svømmerens kondition og topfart.
  • At øge svømmerens styrke og koordination på land.

Træningsmængde:

Svømmere på AAS3 har mulighed for at træne op til fem gange om ugen. Der er på nuværende tidspunkt ikke krav om fremmøde til alle træninger.

Du finder træningstiderne her:
HEI Træningstider.
Skovbakken Træningstider.
Lyseng Træningstider.
IHF træningstider.

Forventet udstyr:

  • Lille plade
  • Lille pullbouy
  • Snorkel
  • Finner

Stævnetilmelding og løbsvalg:

Der vil til hvert stævne blive udsendt en invitation til alle tilmeldte svømmere på holdet. Her vil der være link til tilmelding af stævner.
Løbene aftales med din træner fra gang til gang og med et fokus på altid at vælge nye løb. Der svømmes minimum ét medley løb til alle stævner.

Oprykning til AAS2:

Der vil løbende henover sæsonen bliver vurderet og kigget på svømmerne ifm. En eventuel oprykning til AAS2.
Svømmere der vurderes klar, vil blive tilbudt en plads i udviklingspuljen, for at klargøre dem til en mulig oprykning til næste hold. Der er plads til ca. 6 svømmere i udviklingspuljen.
Svømmerne vurderes med udgangspunkt i:

  • Niveauet ift. svømmerens alder.
  • Engagement, motivation og målsætning.
  • Fremmøde og deltaelse i stævner.

AAS2 træneren vil tage fat i svømmerne og deres forældre herom.

ESAA-Ansøgning:

Ønsker du at ansøge til en ESAA uddannelse, kan du læse mere om proceduren i Aarhus Swim her:
ESAA ansøgningsprocedure

Tilmelding:

For at tilmelde dig AAS3, skal du først tilmelde og betale på din klubs hjemmeside.
Herefter skal du sørge for at få dig tilmeldt AAS3 på Lysengs hjemmeside, også selvom at du er fra Lyseng Svømmeklub, da vi udsender informationer via denne tilmelding. Denne tilmelding foregår her: Tilmelding